Fra næsten opgivet projekt til byens nye samlingspunkt – på bare 100 dage

Da Amalie og Jacob første gang satte sig for at realisere LEGEREVET GRENAA, var ambitionen klar: at skabe et unikt og sikkert legeområde, der kunne samle byens børn og familier. Men virkeligheden ramte hurtigt. De første tilbud fra danske leverandører lå langt over budget – og drømmen begyndte at føles uopnåelig. Det var her, vi kom ind i billedet.

En ny tilgang: Kvalitet uden kompromiser

I stedet for at gå på kompromis med visionen valgte vi en anden vej. Sammen med Amalie og Jacob udviklede vi en strategi, der kombinerede global sourcing med lokal ekspertise.

Vi optimerede designet med et maritimt koncept og fandt nøje udvalgte producenter i Kina, der kunne levere certificeret kvalitetsudstyr til en markant lavere pris.

Men midt i processen ramte COVID-19.
De planlagte installationsteams kunne ikke rejse.

Hvor mange projekter ville være stoppet her – fandt vi en løsning.

Vi etablerede hurtigt et dansk byggeteam, som kunne overtage installationen uden at sprænge budgettet. Samtidig sikrede det fuld overensstemmelse med danske standarder og en smidig godkendelsesproces.

Gjorde det umulige muligt

“Jeg havde næsten opgivet håbet efter de første tilbud. Teamet fandt ikke bare en økonomisk løsning; de guidede mig gennem alt fra kinesisk design til dansk byggeri. I dag er legepladsen mere populær, end jeg turde drømme om. De gjorde det umulige muligt.”Amalie, Projektejer, LEGEREVET GRENAA

Fra idé til virkelighed – på 90 dage

Det, der startede som en udfordring, blev til en succeshistorie:

  • Design og produktion: 60 dage
  • Installation: 30 dage


På bare få måneder stod LEGEREVET GRENAA færdig.